Køretøjer
I Børnehuset har vi været omgivet af maskiner igennem længere tid. Vi har fået renoveret legepladsen, vores nabo, GYFA, har haft gang i byggeriet, og i skoven er der fældet kæmpestore træer.
Børnene har været meget optaget af de store køretøjer, så det var nærliggende at arbejde med emnet ”Køretøjer”.
Når man følger børnenes spor og perspektiv, kommer der som regel altid noget godt og spændende ud af det.
Vi er desuden så heldige, at der blandt forældrene både er en landmand, en politimand og en brandmand, så maskinerne kom tæt på i børnehøjde.