Vi dyrker vores højtider og traditioner, fordi de er med til at videregive vores kulturelle ballast og værdier. De er vigtige holdepunkter i vores liv, og samtidig er de forbundet med hygge, glæde, samvær og deltagelse i sociale fællesskaber.
I Børnehuset holder vi de traditioner som de fleste kender fra kalenderen. Det er bl.a. fastelavn, påske, halloween og jul med bl.a. julefrokost, Lucia og besøg af julemanden.
Derudover har Børnehuset sine egne traditioner. Vi holder bl.a. bedsteforældredag, afslutning for de kommende skolebørn, sommerfest, temauger og bamsefest.
Vi inddrager gerne forældrene i de praktiske gøremål i forbindelse med afholdelsen af vores arrangementer, og vi sætter stor pris på deres ressourcer og kompetencer.
Vi oplever, at børnene bliver stolte og glade, når deres forældre hjælper os, og deres hjælp, støtte og opbakning betyder også, at vi bedre kan fordybe os sammen med børnene i vores pædagogiske aktiviteter og gøremål. Når vi holder Halloween, er det f.eks. forældrene, der bager lækre kager til os, som er pyntet med edderkopper, spøgelser og hekse.
Indmeld dit barn
Det er en stor beslutning at vælge vuggestue og børnehave til sit barn, og derfor foreslår vi altid, at I kommer og ser børnehuset, inden I tager stilling.