Miljø og faciliteter

314169910 623553982895126 7689879956808878300 N

Huset

Vores hus blev gennemgribende renoveret i 2017. Der er brugt støjreducerende materialer på loft og vægge, og der er ventilation i stuer og på badeværelser. Det bliver løbende vedligeholdt med fx maling og indkøb af møbler af god kvalitet, der desuden er lette at håndtere og støjreducerende. I 2023  påbegyndes en tilbygning, så vi får endnu bedre faciliteter. 

Vi har mange små rum, der betyder, at børnene kan fordele sig og få rum og ro til deres lege, uden at de bliver afbrudt eller forstyrret. Vi har eksempelvis indrettet et puderum, et Lego-rum og et læserum i børnehaven.

326767554 420911260211952 7249218561930809181 N
281231467 5165626736885226 8046960925571201679 N

Læringsmiljøer i børnehøjde

Når vi indretter vores læringsmiljøer, tager vi udgangspunkt i børnenes perspektiv og dét, børnene er optaget af. Det gør vi både ved at involvere børnene i processen og ved at iagttage deres lege. Vi har indrettet vores læringsmiljøer i børnehøjde, så børnene selv kan finde de materialer, de har  brug for som fx farver, papirer, perler, puslespil og bøger. 

Vi har indrettet forskellige rum med forskellige funktioner, bl.a. læserum, puderum og Lego-rum. Vores mange små rum, giver børnene mulighed for at fordele sig i mindre legegrupper og dermed bedre fordybe sig i legen. 

Vi udsmykker væggene med børnenes tegninger, kunstværker og andre pæne billeder, som hænger i børnehøjde.

Uderum

Vi har 2 gode og store legepladser, der løbende bliver vedligeholdt og udbygget. Her er bakker, klatretræer, gemmesteder, frugttræer og buske, der er med til blandt andet at styrke børnenes motoriske og sansemotoriske kompetencer. 

På legepladsen har vi desuden mange plantekasser. Vi planter blomster, sår græskar, gulerødder og ærter og passer dem sammen med børnene. 

Vi er så heldig at ligge tæt op ad Krengerupskoven, som vi bruger flittigt i vores pædagogiske aktiviteter. Vi har løb i skoven, motoriske aktiviteter i ”Mørkeskoven med de mange grøfter”, vi fortæller eventyr om skovtrolde, bygger huler, klatrer i træer og lærer naturen og årstiderne at kende. Alle børn er i skoven mindst én gang om ugen. 

Børnene bruger deres sanser og øver deres motorik og balance ved at klatre i træer, løbe op og ned ad bakker, gynge, cykle og lege med vand og sand. Børnene lærer deres krop at kende, når de mærker fx kulde, varme, at fryse og svede.

Skærmbillede 2023 05 24 Kl. 18.58.14

Skolens faciliteter

Vi har ikke langt til skolen, som vi hører sammen med, og derfor er det helt naturligt at benytte skolens faciliteter. Vi er i gymnastiksalen en gang om ugen, og vi bruger desuden skolens legepladser, SFO-lokaler, Solhytten og foredragssalen. 

Vi deltager også i arrangementer på skolen, når det skaber værdi og giver mening. Det kan være arrangementer som cirkusforestillinger, Musicalion og løb.

Skærmbillede 2023 05 24 Kl. 19.00.43
313018172 616396780277513 1153211116126183195 N
281361725 5165626490218584 178973932238538232 N

Indmeld dit barn

Det er en stor beslutning at vælge vuggestue og børnehave til sit barn, og derfor foreslår vi altid, at I kommer og ser børnehuset, inden I tager stilling.

Læs mere og indmeld

Tilbage til forsiden

Musik Og Bevægelse 2